Tryk
avler modtryk
Tyranni kender ingen grænser. Når tyranner
får magt, vil udviklingen kun gå i en retning, og det er mod
mere tyranni. At bøje sig for en tyran - eller tyranniske
tilbøjeligheder i et samfund - er som at grave sin egen grav,
medens tyrannen peger på ens hoved med sit våben.
I kampen mod tyranni virker diplomati og
argumentation ikke. Det ved rygerne godt. Rygerne har erkendt,
at det ikke ændrer noget nævneværdigt, at diskutere med
anti-rygere og sundhedsapostle, – og de folkevalgte politikere
er det så godt som umuligt, at råbe op. De sidder alle i deres
respektive virkelighedsfjerne elfenbenstårne og træffer
beslutninger hen over hovedet på den befolkning de burde tjene.
Det eneste virkelig effektive den enkelte
ryger reelt kan stille op mod tyranniet er, at svare igen med
civil ulydighed. Rygerne udgør ca. 25 – 30 % af befolkningen –
og andelen er med al sandsynlighed stigende, især i den unge
generation. Vi taler altså om over 1½ mil. rygere i Danmark.
Tyrannerne kan højest ramme rygerne lidt her og der og statuere
eksempler til skræk og advarsel, - men det frygter et stigende
antal rygere ikke længere – rygerne er blevet hårdføre af hetzen
og byder nu tyrannerne trods.
Civil ulydighed er vi danskere rigtig gode
til. Det ligger dybt i vore gener og traditioner. Det kan godt
være, at rygerne, på overfladen, ser ud til, at køre med på
samfundets spilleregler. Men når tyrannerne vender ryggen til,
så følger rygerne deres egen dagsorden.
Jo mere tyrannerne strammer tommeskruerne
og krænker rygernes frihed – jo mere kreative tvinges rygerne
til, at blive. Tryk avler modtryk – det er en naturlov.
I bund og grund er rygere, fuldkommen som
ikke-rygerne, anstændige og lovlydige borgere og opdraget til,
at vise hensyn og samarbejde og følge demokratiets spilleregler.
Men… Hetzen imod rygerne har for længst passeret anstændighedens
grænse, - den grænse, hvor det handler om at udvise
rimelige hensyn mennesker imellem eller om retfærdige
demokratiske reguleringer der tilgodeser alle
involverede parter. Og direkte udledt deraf ændres
spillereglerne selvfølgelig også. Ingen siger det (ret) højt, -
det sker bare lige så stille og roligt. Ingen behøver, at
opfordre til civil ulydighed, for den opstår helt af sig selv.
Det ligger dybt forankret i det enkelte menneske, at gribe til
civil ulydighed, når det er nødvendigt for, at bevare sin
frihed.
I takt med at rygerne gennemskuer, at
omsorgen for vores (og for ikke-rygernes) helbred er falsk og
hul og blot dækker over magtbegær; Og rygerne erkender, hvor
grotesk et røveri staten begår i form af tobaksafgifter (betal
for ni og få en); Og når rygerne bliver trætte af, at stå ude i
al slags vejr og tillige skældes ud for det i sommerhalvåret;
Efterhånden som rygerne opdager, at det ikke handler om at vise
hensyn, men om at staten og sundhedsapostlene vil fratage os
vores frihed; Og efterhånden som rygerne får øje på løgnene og
bedraget i propagandaen imod os, - ja så begynder de stille (og
også de mere støjende) civile ulydighedsprotester at spire frem.
Det er i fuld gang.
Tyrannerne har skabt splid imellem rygere
og ikke-rygere med deres propaganda. Det tvinger rygerne til, at
sluse de værste kværulanter helt ud af det private netværk –
rygerne gider ikke være sammen med disse omvandrende rygeforbud;
– De er belastende og det er alt andet end hyggeligt. Rygerne
gider heller ikke besøge de sarte ikke-rygere i deres hjem i
længden, for det betyder at rygerne skal stå udendørs i al slags
vejr – disse nye skæve samværsregler får relationerne til at
glide ud, først i vinterhalvåret og efterhånden helt.
Rygerne er selvfølgelig ikke alle lige
langt i den proces. De marginale rygere tilpasser sig stadig. En
andel af rygerne er endnu i irritationsfasen – de dedikerede og
mest selvbevidste rygere er for længst ude på den anden side –
de har begrædt tabet af intolerante familiemedlemmer og venner
og er nu i fuld gang med, at erstatte det tabte netværk med mere
tolerante medmennesker og de er videre med deres liv på de nye
vilkår.
Rygerne er generelt også godt i gang med,
at lægge fritidsvaner om, så de passer til rygernes behov. De
aktiviteter, der ikke længere giver plads til rygning erstattes
af andre interesser og vaner, som behager rygerne bedre.
Restaurantbesøg er erstattet af take-away eller af hjemmelavede
middage under private rammer. Rygerne mødes og fester privat i
stedet for ude i byen. Og er man observant, så kan man endda
finde steder, der omgår eller direkte bryder loven for, at kunne
servicere rygerne.
Fitness center, sportshal og svømmehal er
skiftet ud med vandre- eller løbesko og cykel. Hundene bliver
luftet som aldrig før og havearbejde er i høj kurs.
Flere og flere rygere skjuler de ækle
advarsler på tobaksvarerne med etuier og tobakspunge, for de
gider ikke se på tyrannernes trusler eller gå og fremvise
propagandaen imod dem selv. Tyrannerne kan bare komme an med
deres ækle billedadvarsler, - billederne ryger nemlig samme vej
som advarslerne - direkte ned i etuiets skjul.
Smug rygning er ikke længere et
teenagerfænomen – den kunstart behersker voksne mennesker så
sandelig også. Det florerer overalt allerede. ”Rygerreder”
kalder tyrannerne stederne, hvor ”smug rygning” lejlighedsvis
opdages. Tyrannerne turer frem i medierne som forargede farisæer
over fænomenet. I Danmarks Rygerforening undrer vi os ikke over,
at det sker. Tåbelige og urimelige love er nemlig altid blevet
brudt. Når loven ikke giver rygerne nogen som helst plads i det
offentlige rum, så må rygerne jo nødvendigvis selv tage den
plads, som de har brug for.
Folk skifter arbejde, og arbejdspladser,
der tillader rygning, er i høj kurs. Nogen skifter sågar
erhvervsretning eller springer ud som selvstændige
erhvervsdrivende for, at slippe for rygelovens irriterende
begrænsninger.
Afgiftsstigninger får heller ikke rygere
til at stoppe. Afgifter – når de bliver høje nok – får i stedet
rygerne til, at gå alternative veje. Smuglercigaretter vil
appellere til flere og flere rygere og i det hele taget vil
kreativiteten blive udfordret, efterhånden som rygerne gør op
med statens røveri.
Anvisninger på, hvordan man selv kan dyrke
og forarbejde tobak er allerede begyndt at dukke op på
internettet og det må alene være et spørgsmål om tid, før
”risikovillige” forretningsmænd tager konkurrencen op mod de
afgiftsbelagte og urimeligt dyre tobaksprodukter, sådan som vi
ser det ske i f.eks. Irland.
Vi ved at kontrabande vil gribe om sig. Det
er veldokumenteret både historisk og i nutiden, at man ikke kan
forbyde befolkningen noget, som den vil have. I over 100 år har
man på verdensplan forsøgt at komme opium til livs. Det er ikke
sket – og opium appellerer alt andet lige kun til en ganske
lille andel af befolkningen. Det er fuldkommen utopi at
forestille sig tobak afskaffet. Det vil aldrig ske. Tobak er alt
for populært til, at det kan undertrykkes.
På trods af al viden og almindelig sund
fornuft, så vil fremtiden efter al sandsynlighed byde på endnu
flere indgreb i rygernes økonomi og frihed. Og dermed kommer
rygerne til at stå overfor nye udfordringer udi disciplinen:
Civil ulydighed.
Tobak vil altid vinde.
Danmarks Rygerforening, den 25. juli 2010
