Når arbejdsgiveren fjerner din frihed

Det er ved at blive hverdag at høre om arbejdspladser, som fjerner ansattes ret til at ryge. Det værste er, at det er blevet i orden at gøre, fordi mange af dem, som ikke ryger, støtter op om et forbud.

Det er en dårlig udvikling, da det må være op til den enkelte, hvordan man bruger sin pause, når man er på arbejde.

Du bestemmer over din pause

Det er helt i orden, at en virksomhed siger, at du ikke må ryge på deres arbejdsplads. Men vi bliver nødt til at holde fast i, at du selv bestemmer, hvad du laver i din pause.

Hvis du har en halv times frokostpause, så skal du have lov at afgøre, om du vil bruge den tid på at ryge en cigaret.

En arbejdsplads har ikke ret til at afgøre, hvad du gør i din fritid. I dette tilfælde er din pause også din fritid, og derfor er det vigtigt, at vi står fast på, at det er i orden at ryge en cigaret.

Nej, rygere holder ikke flere pauser

Det er en udbredt misforståelse, at rygere holder langt flere pauser. Vi er nogen, der kan huske dagene, hvor det var mere i orden at ryge, og en tid hvor man endda måtte ryge indenfor.

På de arbejdspladser som vi tidligere har arbejdet på, var det sådan, at rygere havde de samme antal pauser som alle andre. Dvs. at når andre gik op til kaffemaskinen eller stod og snakkede indenfor, så gik rygerne ud og snakkede og røg.

Hvis man ikke vil have, at rygere holder flere pauser, siger man blot, hvad der er antal af tilladte pauser. Det giver ikke mening at fratage ansattes rettigheder pga. et problem, som kan løses ved hjælp af kommunikation.

Frihed er vigtigt

Der er ingen af os, der har lyst til, at vores chef bestemmer alt over vores liv. Man kunne ligeså godt argumentere for, at de også skal bestemme, hvad du spiser, da du er træt, hvis du spiser det forkerte mad.

Tjek evt. denne video om frihed og rygning:

Vi bliver nødt til at behandle voksne mennesker, som det de er. Nemlig voksne. Det er en farlig udvikling, hvis vi lader chefer bestemme, hvordan du skal leve. Selvom du er på din arbejdsplads, så bestemmer de stadigvæk ikke over din krop.

Arbejdspladsen skal være for alle

Vi har det fint med, at arbejdspladser fastsætter regler, men de skal være baseret på, at den ansatte stadigvæk har frihed til selv at bestemme. Det er umenneskeligt, at man ikke selv må bestemme over sin pause.

Vi mener, at det er vigtigt at have dialog mellem alle ansatte og ledelsen på arbejdspladsen. På den måde kan man finde en fair løsning for alle parter. Det skal ikke være sådan, at hvis kun 10% er rygere, så er det i orden at diskriminere dem.

Det må være ledelsen job at sørge for, at alle ansatte har det godt på arbejdspladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *